Småøernes Erhvervsseminar 2026
Et 2-dags erhvervsseminar for erhvervsdrivende på de 27 danske småøer, hvor vi bl.a. sætter fokus på de udfordringer og muligheder, der opstår, når små ø-virksomheder vil tage næste skridt.
Hvordan går man fra hobby, deltidsforretning eller lokalt sommersalg til en stærkere virksomhed med flere kunder, nye salgskanaler og måske et marked i hele Danmark? Hvad gør man, når væksten møder færgetider, fragtpriser, emballagekrav, sæsonudsving, arbejdskraftmangel og behovet for større produktion?
Seminaret tager udgangspunkt i de særlige vilkår, som erhvervsdrivende på småøerne arbejder under — uanset om man driver spisested, overnatning, oplevelsesvirksomhed, fødevareproduktion eller anden lokal forretning. Vi skal møde spændende cases fra småøerne og sammen dele ud af erfaringer, udfordringer og løsninger på hvordan ø-virksomheder kan vokse klogt uden at miste kvaliteten, fortællingen, den lokale forankring – og glæden ved at drive erhverv på en ø.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 6. oktober 2026 kl. 10:30 til onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 21. september 2026 kl. 23:00
Sted
HUSET Middelfart
Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart
Arrangør
LAG Småøerne
Tlf. +45 20309917
ak@lag-smaaoerne.dk
Indlæser